Salta al contenuto

Account Manager - Skab stærke relationer og strategiske partnerskaber i Københavnsområdet

  • Copenhagen, Københavnsområdet, Danmark / Copenhagen, Sjælland, Danmark
  • Salg
  • Erfarne Fagfolk
  • 21441
  • Candidati ora

Motiveres du af at skabe stærke kunderelationer og se din egen indsats blive omsat til resultater?

Hos Hilti søger vi ambitiøs Account Manager til et af vores teams på Sjælland.
Du vil trives i rollen, hvis du motiveres af en hverdag ude hos kunderne, hvor du tager initiativ og selv sætter retningen for dit salg. Du får ansvaret for at udvikle dit distrikt og din kundeportefølje inden for produktions- og industrisegmentet, hvor du både styrker eksisterende kunderelationer og skaber ny forretning.

Med en aktiv tilstedeværelse i markedet spotter du nye muligheder og kommer tæt på dine kunders hverdag og behov. Her bliver du en værdifuld sparringspartner, der omsætter deres behov til løsninger, som skaber værdi både i produktionen og på bundlinjen. Samtidig får du stor frihed til at sætte dit personlige præg på, hvordan du udvikler salget og relationerne i dit distrikt.

Selvom du driver dit eget salgsområde, står du ikke alene. Du bliver en del af et stærkt og sammenhængende team, hvor vi deler viden, sparrer med hinanden og arbejder sammen om at lykkes.

Hvad du gør

Som Account Manager hos Hilti kommer du helt tæt på kunderne og bliver deres faste kontaktperson, med en central rolle i at udvikle samarbejdet med dem. Du bruger din forståelse for kundernes forretning til at identificere potentialer og rådgive om de løsninger, der bedst matcher deres behov. Rollen kombinerer den løbende dialog og opfølgning med et mere langsigtet fokus på, hvordan du kan skabe værdi og udvikle samarbejdet over tid.

Dine primære ansvarsområder er:

  • At drive salgsprocesser fra første dialog og behovsafdækning til aftale og implementering
  • At udvikle og vedligeholde langvarige kunderelationer med fokus på vækst og forretningspotentiale
  • At forstå kundernes forretning, projekter og arbejdsgange, så du kan identificere nye salgs- og samarbejdsmuligheder
  • At planlægge og gennemføre møder og dialoger med beslutningstagere, projektledere og øvrige nøglepersoner hos kunderne
  • At arbejde tæt sammen med Hiltis interne specialister for at sammensætte de rette løsninger til den enkelte kunde
  • At arbejde struktureret med pipeline, planlægning og CRM for at sikre fremdrift, overblik og stabile resultater

Hvad du skal have med

For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du både har forretningsforståelse og en stærk relationel tilgang. Vi lægger vægt på, at du har:

  • Solid erfaring med B2B salg, hvor du har arbejdet aktivt med kundekontakt, dialog og afslutning af salg
  • Et naturligt salgsdrive og motivation for at skabe forretning gennem opsøgende aktiviteter og løbende kundearbejde
  • Evnen til hurtigt at forstå kundens behov og situation og omsætte det til løsninger, der fører til konkrete køb
  • Trivsel i en rolle med mange kundemøder, højt tempo og klare forventninger til salgsindsats og resultater
  • En struktureret tilgang til dit salgsarbejde, herunder brug af CRM, pipeline og systematisk opfølgning
  • En selvstændig arbejdsform, hvor du tager ansvar for dit område, dine kunder og dine salgsaktiviteter
  • Bosat i eller omkring København, så du er tæt på dit salgsdistrikt.

Hvad det giver dig

Hos Hilti får du et job, hvor du kan bruge dit salgsdrive i praksis – og hvor din indsats gør en reel forskel for både kunder og forretning. Vi tilbyder rammerne, værktøjerne og opbakningen, så du kan fokusere på det, du er god til: at skabe resultater.

Du kan se frem til:

  • Et grundigt introduktionsforløb med bl.a. salgstræning, herunder to ugers salgstræning fordelt på to ophold på vores regionale træningscenter i Manchester.
  • En personlig udviklingsplan, der sikrer, at du når dine faglige og personlige mål.
  • Løbende træning og sparring inden for salg, CRM og løsninger så du hele tiden udvikler dig og står skarpt i kundedialogen
  • Lønpakke med fast løn og bonusordning, der afspejler din indsats og dine resultater
  • Pension, sundhedsforsikring og motionsbidrag
  • Firmabil (gul- eller hvidpladebil efter eget valg), så du er godt kørende i hverdagen
  • En kultur med høj tillid og frihed under ansvar, hvor der er korte beslutningsveje og fokus på at lykkes i rollen

Hos Hilti får du mulighed for at opbygge en stærk salgsprofil i en virksomhed, hvor performance, udvikling og engagement går hånd i hånd.

Hvorfor Hilti

Hilti er en af verdens mest innovative virksomheder inden for byggeri med mere end 34.000 medarbejdere fordelt på 120 lande. Med vores mål Making Construction Better som drivkraft arbejder vi målrettet på at lære, udvikle os og finde nye måder at skabe langsigtede resultater på. Hos Hilti får du mulighed for at udnytte dine styrker, samarbejde med et globalt og inkluderende team og tage ansvar for udfordringer, der virkelig gør en forskel. Her kan du omsætte dine dine ideer og præstationer til konkrete resultater og udvikle dig personligt og professionelt gennem formål, engagement og teamwork.

Forpligtelse til inklusion

Hos Hilti arbejder vi med inklusion som en grundsten i måden, vi samarbejder, leder og udvikler os på. Samtidig arbejder vi kontinuerligt på at skabe endnu mere plads til mangfoldige perspektiver og et miljø, hvor alle føler sig velkomne og kan bidrage. Vi sikrer, at hver stemme bliver hørt, og at alle medarbejdere kan gøre en forskel. På dette grundlag styrker vi vores teams, fremmer innovation og øger vores indflydelse for at gøre byggeriet bedre sammen.

Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV. Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning, men vi opfordrer dig til at inkludere et par sætninger i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen. Hvis din profil matcher stillingen, inviteres du først til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på [email protected].

Det kan du forvente, efter du har søgt:
1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rerkrutteringsteam.
2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig hurtigst muligt og senest inden for 3 uger, med forbehold for travle perioder.
4. På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.

Sales e Customer Service

Costruiamo relazioni solide e di fiducia e supportiamo i nostri clienti nel raggiungere obiettivi importanti.

Costruiamo relazioni solide e di fiducia e supportiamo i nostri clienti nel raggiungere obiettivi importanti.

Visualizza altro