Hvad er din rolle?
Er du klar til at drive vækst og forme fremtiden i byggebranchen? Som Account Manager hos Hilti får du ansvaret for et distrikt med en solid kundebase i Sydjylland, der giver dig det ideelle fundament for at skabe forretning. Du vil arbejde på kundeprojekter og levere skræddersyede løsninger, der skaber betydelig værdi og fremmer bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Hvis du er passioneret for at gøre en forskel og ønsker at blive en del af en virksomhed, der prioriterer din professionelle udvikling, er dette din chance for at få en spændende karriere i Hilti!
Hvem er Hilti?
Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig og opbygge deres karriere nationalt og internationalt. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Vores mål er at gøre vores kunders forretning mere bæredygtig og blive deres foretrukne partner inden for bæredygtighed.
Hvad går jobbet ud på?
Som Account Manager vil du drive og udbygge forretningen i dit distrikt. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:
- Skabe tætte kunderelationer : Udbygge stærke relationer til eksisterende og nye kunder. Du vil identificere deres unikke behov og tilbyde skræddersyede løsninger, der skaber værdi og optimerer kundernes forretning.
- Opsøge nye muligheder : Identificere vækstpotentiale i markedet med udgangspunkt i data og arbejde struktureret med salgsaktiviteter.
- Innovative løsninger : Præsentere og tilbyde avancerede løsninger, lige fra værktøj og maskiner til rådgivning, der adresserer komplekse kundebehov og fremmer både effektivitet og sikkerhed.
- S amarbejde tværfagligt : Arbejde tæt sammen med interne teams og eksterne interessenter for at sikre, at dine kunder altid får den bedste oplevelse. Du vil sparre med dine kolleger og dele din viden.
Bliv en del af et verdensomspændende netværk af eksperter og ledere. Hos Hilti får du ikke bare en lokal karriere - du får muligheden for at samarbejde og lære af kolleger fra hele verden, hvilket åbner døren til utallige karrieremuligheder.
Hvad tilbyder vi?
Hos Hilti investerer vi i din udvikling. Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram og en årlig udviklingsplan, der sikrer din vækst i rollen og giver dig den støtte, du har brug for til at realisere dine karrieredrømme. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en række fordele, herunder en fordelagtig pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag. Der er tilknyttet en firmabil til rollen, og du kan selv vælge, om du ønsker en hvidplade eller gulplade bil. Dertil har vi i Hilti forpligtet os til at give vores medarbejdere lige ansættelsesmuligheder og lige løn uanset baggrund.
Vi forestiller os at du:
- Har erfaring med at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer.
- Motiveres af at være ude i marken, bygge relationer og sikre, at dine kunder føler sig forstået.
- Arbejder struktureret og er god til at bruge CRM-systemer som værktøj til at holde styr på salgsaktiviteter.
- Har en analytisk tilgang til dit arbejde og besidder stærke forhandlingsevner, der kan sikre gode løsninger for både kunden og Hilti.
- Er bosat i Sydjylland eller trekantsområdet.
Hvorfor skal du søge stillingen?
Hilti er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en kultur, der danner ramme om et unikt arbejdsmiljø som resultat af personlig performance, teamwork og støtte. Vi fik i 2023 kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.
Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.
Har du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at sende en mail til DKTeamRecruiting@hilti.com eller kontakte salgschef Peter Gustav Christensen på +45 23 42 93 07.
I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater at søge stillingen.