Перейти к содержанию

Kommerciel Projektleder

Hvad er din rolle?

Brænder du for at skabe vækst og identificere forretningsmuligheder på projekter, hvor dine beslutninger har en reel forretningsmæssig indflydelse? Som Projektleder hos Hilti Danmark vil du arbejde på nogle af landets største og mest komplekse byggeprojekter, hvor du driver projekterne fremad og konverterer forretningsmuligheder til konkrete resultater. Du vil fungere som bindeleddet mellem kunder, rådgivere og entreprenører og vores team af specialister og sælgere og vil blive ansvarlig for at forme vores kommercielle strategi på projekterne.

Hvem er Hilti?

Hilti er en global leder inden for udvikling og levering af innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi er i mere end 120 lande, og tilbyder unikke muligheder for personlig og professionel udvikling. Hos Hilti stræber vi efter at være den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Vi arbejder dedikeret for at gøre vores kunders forretning mere bæredygtig og blive deres foretrukne bæredygtighedspartner.

Hvad går jobbet ud på?

Som Projektleder er din kerneopgave at drive vækst gennem strategisk forretningsudvikling og salg. Du vil få en central rolle i at få Hiltis løsninger implementeret og skabe værdi for vores kunder. Dine ansvarsområder inkluderer:

-  Forretningsudvikling : Være ude på projekterne for at opsøge og identificere de mest lovende forretningsmuligheder i markedet. Med dit overblik over projekternes behov, skal du afklare og prioritere de største potentialer og konvertere dem til salg.
- Budgetansvar med fokus på vækst : Udvikle og styre projektbudgetter med fokus på vækst. Dit mål er at sikre, at vores løsninger bliver valgt, og at vi opnår maksimal forretningsværdi.
- Kommerciel eksekvering : Være synlig og tæt på dine kunder for at forstå deres udfordringer og behov, så du kan omsætte muligheder til konkrete salgsaftaler. Det handler om at konvertere strategiske indsigter til handling. 
- Tværfagligt samarbejde : Forstå vores produktportefølje og vide, hvornår det er nødvendigt at inddrage specialister. Det kræver et bredt kendskab til mange områder og evnen til at samarbejde med interne teams af ingeniører, sælger og specialister for at tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. 
- Følge projekterne til dørs: Følge projekterne fra indledende forhandlingerne til implementering for at sikre, at vores løsninger skaber værdi på projekterne.

I denne rolle vil du blive udfordret og belønnet for dine resultater, arbejde med spændende projekter og være en del af et dedikeret team.

Hvad tilbyder vi?

Vi investerer i din udvikling og tilbyder en klar karrierevej med mulighed for hurtigt avancement baseret på dine præstationer og potentiale. Hvert år får du en skræddersyet udviklingsplan, der sikrer, at du bliver støttet i at nå dine karrieremål. Du vil også få et omfattende introduktionsprogram, der klæder dig på til at varetage stillingen.

Hilti tilbyder en konkurrencedygtig løn og en række fordele såsom en fordelagtig pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag. Der er tilknyttet en firmabil til rollen, og du kan selv vælge, om du ønsker en hvidplade eller gulplade bil. Dertil har vi i Hilti forpligtet os til at give vores medarbejdere lige ansættelsesmuligheder og lige løn uanset køn, race, seksualitet, handicap, religion, nationalitet og hudfarve.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektledelse, gerne med en kommerciel vinkel, og en uddannelsesbaggrund som f.eks. ingeniør eller bygningskonstruktør.
  • Har stærke evner inden for relationsopbygning og forhandling med kunder og samarbejdspartnere.
  • Har en stærk forretningsforståelse og evner at identificere forretningsmuligheder.
  • Er struktureret, god til planlægning og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver.
  • Trives i et dynamisk, tværfagligt miljø.
  • Behersker dansk og engelsk på et højt niveau.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hilti er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en kultur, der danner ramme om et unikt arbejdsmiljø med fokus på personlig performance, teamwork og støtte. Med klare karriereveje og et stærkt fokus på intern talentudvikling, tilbyder vi ikke blot en stilling, men en mulighed for at skabe en lang karriere i en virksomhed, der i 2023 fik kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at sende en mail til DKTeamRecruiting@hilti.com , eller kontakte Head of Key Project Management, Kristian Bæk på: +45 21 32 53 19.

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater at søge stillingen.

Copy Of Copy Of Copy Of Copy Of Copy Of Hilti Tonic Dubai Jennafoxton 02 02 22 173

Операционные процессы

Работайте с лидером рынка, который управляет всей продуктовой экосистемой от производства до логистики и послепродажного обслуживания.

Работайте с лидером рынка, который управляет всей продуктовой экосистемой от производства до логистики и послепродажного обслуживания.

Подробнее