Salt la Conținut

Strategisk Account Manager - skab værdi gennem stærke partnerskaber

  • Køge, Københavnsområdet, Danmark
  • Salg
  • Erfarne Fagfolk
  • WD-0040347
  • Aplică Acum

Hvad er din rolle?

Vil du være den, beslutningstagere lytter til, når de skal skabe effektive, bæredygtige og værdiskabende løsninger? Som Account Manager hos Hilti bliver du en strategisk sparringspartner for kunder i byggebranchen. Her handler det ikke blot om at sælge produkter, men om at forstå kundens forretning, identificere muligheder og omsætte indsigt til konkrete løsninger og målbar effekt.

Du planlægger og driver selvstændigt din egen pipeline, opbygger stærke relationer og leder salgsprocesser med fokus på langsigtet værdiskabelse og totaløkonomi.

Hvem er Hilti?

Hilti leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor med fokus på produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed. Vi ejer hele værdikæden fra udvikling og produktion til salg og service, hvilket giver os unikke muligheder for at levere løsninger med reel effekt for kunderne.

Med aktiviteter i mere end 120 lande får vores medarbejdere mulighed for faglig udvikling, internationale samarbejder og adgang til branchens mest innovative løsninger.

Hvad går jobbet ud på?

Som Account Manager får du ansvaret for et salgsdistrikt med højt potentiale, hvor du arbejder tæt sammen med både kunder og kolleger for at skabe vækst og udvikling. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udvikle og vedligeholde strategiske partnerskaber, der skaber langsigtet værdi for kunde kunderne.
  • Analysere kundens forretning, projekter og arbejdsprocesser for at identificere nye muligheder og optimere totaløkonomien.
  • Drive komplekse salgsprocesser fra behovsafdækning til implementering.
  • Planlægge og gennemføre dialoger med ledelse, projektteams og andre nøgleinteressenter.
  • Samarbejde tæt med interne specialister for at udvikle løsninger, der matcher kundens behov og strategiske mål.
  • Arbejde struktureret med pipeline-styring og CRM for at sikre kontinuerlig vækst og momentum i salgsprocesserne.
I rollen bliver du kundens strategiske rådgiver og forretningspartner, ikke blot leverandør. Du vil dække et distrikt, der strækker sig over Midt- og Vestsjælland. 

Hos Hilti betyder Engaged Beyond Business, at vi tager ansvar ud over vores produkter. Vi investerer i mennesker, samfund og miljø, fordi vi tror på, at bæredygtig vækst kræver mere end økonomiske resultater. 

Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti får du et udviklende og meningsfuldt job med indflydelse på kunder og forretning. Vi tilbyder:

  • Grundigt introduktionsforløb og personlig udviklingsplan, der sikrer, at du når dine faglige og personlige mål.
  • Løbende træning og sparring inden for salg, CRM og tekniske løsninger samt adgang til interne eksperter.
  • Konkurrencedygtig løn med attraktiv bonusordning, pension, sundhedsforsikring og motionsbidrag.
  • Firmabil (gul- eller hvidpladebil efter eget valg).
  • En kultur, hvor samarbejde, vidensdeling og gensidig støtte skaber resultater og udvikling. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med B2B-salg, rådgivning eller løsningssalg.
  • Kan analysere og forstå kundens forretning på tværs af økonomi, projekter og drift og omsætte indsigt til løsninger.
  • Trives med at arbejde tæt på beslutningstagere og skabe langsigtede partnerskaber.
  • Arbejder struktureret med CRM, pipeline og opfølgning for at holde momentum i salget.
  • Bor på Midt- eller Vestsjælland.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti får du mulighed for at skabe reel forretningsværdi for kunder, arbejde med komplekse projekter og træffe beslutninger, der gør en forskel fra dag ét. Samtidig er der plads til alle, der brænder for at skabe værdi og udvikle sig, uanset om du kommer fra salg, teknik eller rådgivning. 

Du bliver en del af et globalt team med adgang til branchens mest innovative løsninger, hvor samarbejde, vidensdeling og udvikling prioriteres højt. Hos Hilti får du ansvar, frihed og støtte til at vokse fagligt og personligt, alt sammen i en virksomhed, der prioriterer balance mellem arbejde og privatliv, og som i 2025 blev kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads af Great Place to Work. 


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV. Du behøver ikke at sende en motiveret ansøgning, men vi opfordrer dig til at inkludere et par sætninger i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen. Hvis din profil matcher stillingen, bliver du først inviteret til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på DKTeamRecruiting@hilti.com eller Salgschef Cecilie Espensen på +45 20 17 07 51.

Det kan du forvente, efter du har søgt:

  • 1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
  • 2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
  • 3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2-3 uger, med forbehold for travle perioder
  • 4. På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.
For at hjælpe dig bedst muligt har vi samlet svar på ofte stillede spørgsmål her: FAQs | Hilti Careers og nyttige tips til samtalen her: Interview Tips | Hilti Careers

Vânzări și Serviciu Clienți

Munca în vânzări la Hilti se concentrează pe crearea unor relații puternice și bazate pe încredere cu clienții noștri.

Munca în vânzări la Hilti se concentrează pe crearea unor relații puternice și bazate pe încredere cu clienții noștri.  

Vedeți mai multe