Salt la Conținut

Debitoransvarlig

Hvad er din rolle?

Er du struktureret, analytisk og god til at finde løsninger? Som Debitoransvarlig hos Hilti får du central rolle i at sikre en effektiv betalingsproces, styrke samarbejdet med vores kunder og optimere vores debitorhåndtering. Du bliver en vigtig del af vores finansteam og får mulighed for at drive forbedringer af kreditstyring og betalingsprocesser. Dertil vil du arbejde tæt sammen med både kunder og vores salgsteams for at skabe løsninger, der gør en forskel for vores forretning.

Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig nationalt og internationalt.

Hvad går jobbet ud på?

Som Debitoransvarlig bliver du en vigtig sparringspartner for vores kunder og salgsstyrke. Dine opgaver vil inkludere:

  • Kreditstyring og risikovurdering: Identificere og håndtere kreditrisici, så vi sikrer en sund balance mellem vækst og sikkerhed. 
  • Opfølgning og problemløsning:  Tage ejerskab for betalingsopfølgning og finde løsninger, der gavner både kunder og forretningen. 
  • Kundekontakt og forhandling:  Rådgive kunder om fakturaer, betalingsbetingelser og håndtere eventuelle udfordringer. 
  • Samarbejde med salgsteamet : Sikre et stærkt samarbejde mellem finans og salg for at optimere kredit- og betalingsprocesser.  
  • Rapportering og overblik : Holde styr på debitorbalancer, afstemme konti og komme med forslag til forbedringer af vores betalingsprocesser.  

Vi ønsker at gøre en positiv forskel i samfundet. Derfor tilbyder vi to betalte fridage om året gennem vores Engaged Beyond Business-initiativ, som giver vores medarbejdere mulighed for at deltage i velgørenhedsprojekter og frivilligt arbejde.

Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti investerer vi i din udvikling. Som en del af Hilti får du:

- En skræddersyet udviklingsplan, så du kan vokse i din rolle.  
- Mulighed for at drive optimeringsprojekter og sætte dit præg på vores finansprocesser. 
- En kultur, hvor vi kombinerer høj performance med et stærkt fællesskab og teamwork.  
- Fleksibilitet i hverdagen og en arbejdsplads, hvor trivsel er i fokus. 

Derudover tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund eller nogle års erfaring med administration, økonomi eller kundeservice, f.eks. som økonomiassistent eller bogholder.
  • Trives med struktur og overblik og er god til at holde styr på dine opgaver. 
  • Er en stærk kommunikator, der skaber gode relationer til både kunder og kolleger. 
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med Excel. Erfaring med økonomisystemer som SAP er en fordel, men ikke et krav. 
  • Er flydende på dansk i både skrift og tale.

Hvorfor skal du søge stillingen?

I Hilti bliver du en del af en rummelig og fleksibel arbejdsplads, der værdsætter teamwork, støtte og personlig performance. Vores kultur er bygget på at fremme både faglig udvikling og trivsel, og vi er derfor stolte af, at vi i 2023 fik kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at sende en mail til DKTeamRecruiting@hilti.com .

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater uanset baggrund at søge stillingen.

Corporate

Alăturați-vă echipei care încurajează un lider de piață să evolueze, să își crească capacitatea, să asigure dezvoltarea noastră și să gestioneze riscurile.

Alăturați-vă echipei care încurajează un lider de piață să evolueze, să își crească capacitatea, să asigure dezvoltarea noastră și să gestioneze riscurile.

Vedeți mai multe