Salta al contenuto

Account Manager

Hvad er din rolle?

Som Account Manager hos Hilti får du en central rolle i at styrke vores markedsposition i Østjylland. Du vil være ansvarlig for at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer, samtidig med at du identificerer nye markedsmuligheder. I tæt samarbejde med dine kunder fungerer du som en strategisk rådgiver, der leverer skræddersyede løsninger, som gør deres forretning mere effektiv, sikker og produktiv. Hos Hilti bliver du en del af en global arbejdsplads, der er anerkendt som en af landets bedste, hvor du får mulighed for personlig og faglig udvikling i en rolle med frihed og ansvar.

Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig nationalt og internationalt.

Hvad går jobbet ud på?

Som Account Manager bliver du ansvarlig for at udvikle og styrke kundeporteføljen i Østjylland. Du arbejder tæt sammen med dine kunder for at forstå deres behov og levere løsninger, der øger produktivitet, sikkerhed og bæredygtighed i deres byggeprojekter. Du vil opleve, at distriktet byder på mange salgsmuligheder, hvor du kan sætte dit præg på både store projekter og langsigtede kunderelationer. 

Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Skab  stærke kunderelationer: Opbyg tillid og langsigtede partnerskaber ved at forstå kundernes unikke behov og sælg skræddersyede løsninger, der optimerer deres forretning.
- Arbejd proaktivt med salg: Planlæg og gennemfør kundebesøg, følg op på leads, og arbejd struktureret med CRM og salgsdata for at målrette og styrke din salgsindsats.
- Udvikl nye forretningsmuligheder: Identificer og udnyt nye forretningsmuligheder i dit distrikt og skab adgang til spændende projekter og kunder.
- Samarbejd tværfagligt: Arbejd tæt sammen med interne specialister og kolleger i fælles kundeindsatser, hvor I deler viden og løfter kvaliteten i salget, så kunderne får de rette løsninger.

Du får ansvar for et distrikt med høj aktivitet omkring Århus og Østjylland, herunder Grenå og Randers.

Hos Hilti reinvesterer vi en del af vores overskud til at skabe bæredygtige løsninger og støtte samfundet gennem vores Hilti Foundation.

Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti får du en karriere med stærke udviklingsmuligheder. Vi tilbyder:

  • Et skræddersyet introduktionsprogram og en personlig udviklingsplan, så du kan nå dine karrieremål.
  • Løbende træning og opkvalificering i salg, systemer, produkter og løsninger, så du kan skabe værdi for dine kunder.
  • Konkurrencedygtig løn og en attraktiv bonusordning, samt pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag.
  • En firmabil (gul- eller hvidpladebil).
  • En virksomhedskultur, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og skaber resultater sammen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg og kundeudvikling, og kan opbygge stærke kunderelationer
  • Er proaktiv og opsøgende, og trives med at være tæt på kunderne og med at finde nye muligheder
  • Er struktureret og vant til at bruge CRM-systemer til effektiv planlægning og opfølgning
  • Har en analytisk tilgang og gode forhandlingsevner, der sikrer optimale løsninger for kunden og Hilti
  • Er bosat i Østjylland

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hos Hilti får du en rolle, hvor du kan sætte dit aftryk. Du bliver en del af en ambitiøs og resultatorienteret virksomhed med plads til at tage ansvar og udvikle dit potentiale. Du vil arbejde med brancheførende og innovative løsninger og blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi er stolte af at være kåret som Danmarks 2. bedste arbejdsplads i 2025 af Great Place to Work. Vi tror på, at stærke resultater skabes i et miljø med gensidig respekt, tydelige mål og en sund balance mellem arbejde og fritid.


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV. Du behøver ikke at sende en motiveret ansøgning, men vi opfordrer dig til at inkludere et par sætninger i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen. Hvis din profil matcher stillingen, bliver du først inviteret til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på DKTeamRecruiting@hilti.com eller Salgschef Frederik Hedegard Willadsen på +45 31 47 82 28.

Det kan du forvente, efter du har søgt:

  • 1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
  • 2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
  • 3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2-3 uger med forbehold for travle perioder
  • 4. På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.
For at hjælpe dig bedst muligt har vi samlet svar på ofte stillede spørgsmål her FAQs | Hilti Careers og nyttige tips til samtalen her Interview Tips | Hilti Careers

Sales e Customer Service

Costruiamo relazioni solide e di fiducia e supportiamo i nostri clienti nel raggiungere obiettivi importanti.

Costruiamo relazioni solide e di fiducia e supportiamo i nostri clienti nel raggiungere obiettivi importanti.

Visualizza altro