Saltar al contenido principal

Praktikant til Sales Development

Få hands-on erfaring med salg, kundedialog og kommerciel udvikling

Er du i gang med en relevant uddannelse, og har du ambitioner inden for salg, kundeudvikling og kommerciel eksekvering? Vil du prøve kræfter med en rolle, hvor du arbejder tæt på salgsorganisationen og får praktisk erfaring med kundedialog, data og mødebooking?
Som praktikant hos Hilti får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en international virksomhed, hvor du får ansvar fra start, tæt sparring fra erfarne kolleger og indblik i, hvordan vi arbejder med kundedialog, data og kommerciel udvikling.
Du bliver en del af et pilotprojekt, der skal styrke salgsindsatsen ved at skabe kontakt til udvalgte kunder og sikre, at vores Account Managers får relevante møder med det rette potentiale.

Hvad du gør

Som praktikant bliver du en aktiv del af arbejdet med at skabe kontakt, åbne dialogen med kunder og herigennem understøtte stærke kundeoplevelser. Du vil få oplæring og løbende sparring, men også mulighed for selvstændigt at tage ansvar for dine opgaver. Gennem dine kundedialoger er du med til at levere en professionel og salgsskabende kundeoplevelse, samtidig med at du indsamler værdifuld læring og input, som kan bruges til at styrke salgsindsatsen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Proaktiv dialog med udvalgte kunder med fokus på at identificere behov, skabe interesse og vurdere kommercielt potentiale
  • Analyse og verificering af kundedata samt sikring af ordentlighed i registreringer
  • Struktureret opfølgning og registrering i vores CRM-system, SFDC
  • Booking af møder direkte i vores Account Managers’ kalendere

Du får en praktikstilling, hvor du ikke bare observerer – du bidrager aktivt. Du bliver en del af både ISAM-teamet og salgsorganisationen, og du får indblik i, hvordan data, kundeadfærd og salgsstrategi hænger sammen i praksis.

Hvad du skal have med

Det vigtigste er ikke, at du har erfaring med salg i forvejen, men at du har lyst til at lære, tage initiativ og udvikle dig i rollen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx erhvervsøkonomi, marketing, kommunikation, salg eller lignende
  • Har interesse for salg, kundedialog og kommerciel udvikling
  • Trives med telefonisk kontakt og har mod på at skabe dialog med kunder
  • Har en analytisk og struktureret tilgang til data, kundeadfærd og opfølgning
  • Er nysgerrig, ansvarsfuld og har lyst til at lære
  • Er vedholdende, positiv og motiveres af at skabe resultater

Hvad det giver dig

Praktikken kan tilpasses dit studieforløb og kravene fra din uddannelsesinstitution, så du får et forløb, der både matcher dine faglige rammer og giver dig relevant erfaring fra en professionel salgsorganisation.

Som praktikant hos Hilti får du:

  • Træning i salgsteknik, kundedialog og CRM
  • Erfaring med at arbejde struktureret med pipeline, kundedata og opfølgning
  • Mulighed for at tage ansvar og præge et konkret pilotprojekt
  • Et stærkt team, der sparrer med dig og hjælper dig med at udvikle dine kompetencer
  • En kultur præget af ambition, humor og tillid
  • Relevant erfaring, som du kan bruge videre i din karriere inden for salg, marketing, business development eller customer success

Hvorfor Hilti

Hilti er en af verdens mest innovative virksomheder inden for byggeri med mere end 34.000 medarbejdere fordelt på 120 lande. Med vores mål Making Construction Better som drivkraft arbejder vi målrettet på at lære, udvikle os og finde nye måder at skabe langsigtede resultater på. Hos Hilti får du mulighed for at udnytte dine styrker, samarbejde med et globalt og inkluderende team og tage ansvar for udfordringer, der virkelig gør en forskel. Her kan du omsætte dine dine ideer og præstationer til konkrete resultater og udvikle dig personligt og professionelt gennem formål, engagement og teamwork.

Forpligtelse til inklusion

Hos Hilti arbejder vi med inklusion som en grundsten i måden, vi samarbejder, leder og udvikler os på. Samtidig arbejder vi kontinuerligt på at skabe endnu mere plads til mangfoldige perspektiver og et miljø, hvor alle føler sig velkomne og kan bidrage. Vi sikrer, at hver stemme bliver hørt, og at alle medarbejdere kan gøre en forskel. På dette grundlag styrker vi vores teams, fremmer innovation og øger vores indflydelse for at gøre byggeriet bedre sammen.

Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV. Du behøver ikke at sende en motiveret ansøgning, men du må gerne inkludere et par sætninger i dit CV om, hvad der motiverer dig ved stillingen. Hvis din profil matcher stillingen, bliver du først inviteret til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på [email protected].

1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2 til 3 uger, med forbehold for travle perioder

Ventas y Servicio al Cliente

Trabajar en ventas en Hilti se centra en construir relaciones sólidas y de confianza con nuestros clientes.  

Trabajar en ventas en Hilti se centra en construir relaciones sólidas y de confianza con nuestros clientes.   

Ver más