Перейти до вмісту

Strategisk Account Manager - Key Accounts

Hvad er din rolle?

Har du en passion for strategisk salg og ønsker du at forme fremtidens partnerskaber med vores største kunder. Som Strategisk Account Manager for Key Accounts hos Hilti vil du ikke kun udvikle og forhandle strategiske aftaler med vores største kunder, men også spille en afgørende rolle i at styrke Hiltis markedsposition. Denne position giver dig muligheden for at have direkte indflydelse på vores vækststrategi og udvikle dine professionelle færdigheder i en global virksomhed, der værdsætter diversitet og balance mellem arbejde og privatliv.

Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi omfattende muligheder for karriereudvikling nationalt og internationalt. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Vores mål er at gøre vores kunders forretning mere bæredygtig og blive deres foretrukne partner inden for bæredygtighed.

Hvad går jobbet ud på?

Som Strategisk Account Manager for Key Accounts vil du få en central rolle i at drive væksten blandt vores storkunder. Dine arbejdsopgaver inkluderer:

- Opbygning af relationer : Skab og vedligehold stærke partnerskaber med vores storkunder, og vær deres betroede rådgiver, der forstår deres behov og forretningsmål. 
- Strategisk udvikling : Udvikl og implementer langsigtede salgsstrategier og samarbejdsaftaler, der sikrer vækst og tilfredshed. Vær med til at definere fremtidens arbejdsmetoder for storkundesegmentet.
- Forhandling af aftaler : Forhandl strategiske aftaler, der balancerer kundernes behov og Hiltis forretningsmål. 
- Vækstmuligheder : Identificér og udnyt nye forretningsmuligheder og driv komplekse salgsaftaler.
- Analyse og markedsindsigt : Forstå kundernes behov og markedstendenser for at tilpasse vores løsninger og strategier effektivt.
- Tværfunktionelt samarbejde : Arbejd effektivt sammen med interne teams og specialister for at levere skræddersyede løsninger, der opfylder kundernes behov.

Du vil dække et distrikt, der strækker sig over Vejle, Kolding, Fredericia og Odense.

Hilti er anerkendt som et stærkt brand på byggepladserne, kendt for sin kvalitet. Vi opbygger værdifulde relationer og engagerer os i dybdegående faglige diskussioner med kunderne, der er ivrige efter at lære, forbedre processer og sikre et godt arbejdsmiljø. 

Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti investerer vi i din udvikling. Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram og en årlig udviklingsplan for at sikre din vækst i rollen, og at du får den rette støtte til at realisere dine karrieredrømme. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en række fordele såsom en fordelagtig pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag. Der er tilknyttet en firmabil til rollen, og du kan selv vælge, om du ønsker en hvidplade eller gulplade bil. Dertil har vi i Hilti forpligtet os til at give vores medarbejdere lige ansættelsesmuligheder og lige løn uanset baggrund.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med strategisk salg og opbygning af langsigtede kunderelationer.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og drive komplekse salgsaftaler. 
  • Besidder stærke forhandlingsevner og har erfaring med at udforme strategiske aftaler. 
  • Kan samarbejde effektivt på tværs af teams og bidrage til fælles mål. 
  • Har en systematisk tilgang til dit arbejde og er i stand til effektivt at bruge CRM-systemer til at styre din kundebase, opfølgning og rapportering.
  • Er bosat i trekantsområdet (Kolding, Fredericia, Vejle, Odense)

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hilti er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en kultur, der danner ramme om et unikt arbejdsmiljø som resultat af personlig performance, teamwork og støtte. Vi fik i 2023 kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at sende en mail til DKTeamRecruiting@hilti.com eller kontakte Salgschef, Jesper Hilligsøe Paulsen, på +45 51 15 59 61.

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater uanset baggrund at søge stillingen.

Продажі та обслуговування клієнтів

Робота в відділі продажів у Hilti зосереджена на побудові міцних і довірливих відносин з нашими клієнтами.

Робота в відділі продажів у Hilti зосереджена на побудові міцних і довірливих відносин з нашими клієнтами.

Дивитись більше