Avançar para o conteúdo

Studentermedhjælper til Strategic Business Development

Studentermedhjælper til Strategic Business Development

Som Studentermedhjælper i Strategic Business Development bliver du en del af et team, der arbejder med nogle af Hiltis største kunder. Du får ansvar for analyser, koordinering og udviklingsopgaver, som har direkte betydning for, hvordan vi planlægger, eksekverer og skaber værdi i vores kundesamarbejder. Rollen giver dig indsigt i strategisk kundeledelse, datadrevne beslutninger og samarbejde på tværs af organisationen. Du arbejder tæt sammen med erfarne kolleger, der inddrager dig i dialoger, beslutninger og prioriteringer, og du vil se, hvordan dine bidrag omsættes direkte i praksis.

Hvad du gør

Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af Key Account teamet, hvor du bidrager til at sikre fremdrift, kvalitet og struktur i samarbejdet med nogle af vores største kunder. Dine opgaver vil spænde fra dataanalyse og beslutningsforberedelse til koordinering og problemløsning i samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Du vil blandt andet:

  • Arbejde med priser, rabatter og kampagner, og levere analyser og datagrundlag, som understøtter teamets forberedelse af forhandling og strategiske beslutninger.
  • Koordinere leverancer og følge op på logistiske forespørgsler, så kunderne oplever effektiv og professionel service, mens teamet kan fokusere på langsigtet udvikling af samarbejdet.
  • Sikre datakvalitet og overblik på tværs af systemer som SAP, Salesforce og MyReports, og omsætte data til overskuelige visualiseringer og præsentationer.
  • Udvikle præsentationsmateriale og bidrage til onboarding og support af både nye og eksisterende kunder, så vi sikrer et professionelt og værdiskabende samarbejde fra start.
  • Være bindeled mellem Key Account teamet og andre afdelinger, og sikre at opgaver følges til dørs, at beslutninger bliver eksekveret, og at processer fungerer smidigt.

Hvad du skal have med

  • Læser en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse inden for international business, supply chain, business administration, finance eller lignende.
  • Har stærke analytiske evner og kan omsætte data til beslutningsgrundlag, anbefalinger og værdiskabende indsigter.
  • Trives med at tage initiativ og skabe fremdrift i opgaver med kompleksitet.
  • Arbejder struktureret, proaktivt og selvstændigt med højt ansvar.
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • Er nysgerrig på kommerciel udvikling og Key Account Management i en international kontekst.

Hvad det giver dig

Vi tilbyder et studiejob, hvor du får ansvar, indsigt og udviklingsmuligheder. Derudover tilbyder vi:

  • Relevante opgaver med direkte forretningsmæssig indflydelse, hvor du arbejder med konkrete problemstillinger, der påvirker teamets resultater og kundeoplevelsen.
  • Læring og udvikling gennem introduktionsprogram, årlige udviklingsplaner og løbende feedback, så du udvikler både analytiske, kommercielle og organisatoriske kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider, hvor arbejdstiden tilpasses studie og eksamensperioder, med forventet omkring 15 timer om ugen.
  • Karrieremuligheder, hvor der for den rette kandidat er mulighed for fastansættelse efter endt studie eller deltagelse i Hilti graduate-programmer.

Hvorfor Hilti

Hilti er en af verdens mest innovative virksomheder inden for byggeri med mere end 34.000 medarbejdere fordelt på 120 lande. Med vores mål Making Construction Better som drivkraft arbejder vi målrettet på at lære, udvikle os og finde nye måder at skabe langsigtede resultater på. Hos Hilti får du mulighed for at udnytte dine styrker, samarbejde med et globalt og inkluderende team og tage ansvar for udfordringer, der virkelig gør en forskel. Her kan du omsætte dine ideer og præstationer til konkrete resultater og udvikle dig personligt og professionelt gennem formål, engagement og teamwork.

Forpligtelse til inklusion

Hos Hilti er inklusion en grundsten i vores kultur og måde at samarbejde, lede og udvikle os på. Vi værdsætter mangfoldige perspektiver og skaber et miljø, hvor alle føler sig velkomne og kan bidrage. Vi sikrer, at hver stemme bliver hørt, og at alle medarbejdere kan gøre en forskel. Det gør vores teams stærkere, styrker innovation og hjælper os med at gøre byggeriet bedre sammen.

Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV og ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, bliver du først inviteret til et kort videointerview. Herefter inviterer vi udvalgte kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteam på DKTeamRecruiting@hilti.com .

Det kan du forvente, efter du har søgt:
1. Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
2. Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
3. Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2-3 uger, med forbehold for travle perioder
4. På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.

Operações

Trabalhe com uma empresa líder de mercado que gere todo o ecossistema de produto, desde o fabrico à logística e serviços pós-venda.

Trabalhe com uma empresa líder de mercado que gere todo o ecossistema de produto, desde o fabrico à logística e serviços pós-venda.

Ver Mais