Pular para Conteúdo

Student Assistant - Product & Market Analysis

Student Assistant - Product & Market Analysis

Vil du opleve, hvordan produkter lanceres, prissættes og følges op på i markedet? Som Student Assistant i vores product management team får du ansvar fra dag ét og arbejder med produktlanceringer, konkurrentanalyser, prisvurderinger og markedsdata. Du omsætter analyser til konkrete beslutninger, optimerer processer og får indblik i, hvordan en international virksomhed udvikler og styrer sin produktportefølje.

Hvad du gør

I rollen får du en hverdag med både analytiske og operationelle opgaver, hvor du får lærer, udvikler dig og arbejder tæt på produktudvikling i praksis. Du får blandt andet mulighed for at:

  • Analysere data og spotte muligheder: Du arbejder med dashboards og datasæt for at forstå produktperformance, identificere trends og foreslå forbedringsmuligheder.
  • Understøtte produktlanceringer: Du deltager i planlægningen af nye produktlanceringer og bidrager herunder til konkurrentanalyser, prisvurdering og koordinering med salgsteamet, så du får indsigt i, hvordan produkter går fra idé til marked.
  • Sikre kvalitet og struktur: Du opdaterer produktdata, billeder og tekster, vedligeholder SharePoint og håndterer teamets indbakke.
  • Optimere processer og workflows: Du hjælper med at forbedre processer og værktøjer, fx TTM-processer og BOSS-formularer, og foreslår løsninger, der skaber bedre datadrevet arbejde.
  • Bidrage til projekter og initiativer: Du udarbejder mindre business cases (fx markedspotentiale og konkurrenttjek), forbereder materiale til events og produkttræninger og indsamler input fra salg, som omsættes til konkrete anbefalinger til vores Product Managers.

Hvad du skal have med

'- Studerende på bachelor- eller kandidatniveau inden for business, marketing, engineering, sales management, supply chain, data analytics eller lignende.

  • Struktureret og god til at skabe overblik i data, systemer og processer.
  • Stærke analytiske evner og nysgerrig på, hvordan produkter og forretning udvikles.
  • Arbejder proaktivt, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs.
  • God til at samarbejde på tværs af teams og kommunikerer klart på dansk og engelsk.
  • Erfaring med Excel, databaser, SharePoint eller lignende er en fordel.

Hvad det giver dig

Vi tilbyder et studiejob, hvor du får ansvar, indsigt og udviklingsmuligheder. Derudover tilbyder vi:

  • Relevante opgaver med direkte forretningsmæssig indflydelse, hvor du arbejder med konkrete problemstillinger, der påvirker teamets resultater og kundeoplevelsen.
  • Læring og udvikling gennem introduktionsprogram, årlige udviklingsplaner og løbende feedback, så du udvikler både analytiske, kommercielle og organisatoriske kompetencer.
  • Fleksible arbejdstider, hvor arbejdstiden tilpasses studie og eksamensperioder, med forventet omkring 15 timer om ugen.
  • Karrieremuligheder, hvor der for den rette kandidat er mulighed for fastansættelse efter endt studie eller deltagelse i Hilti graduate-programmer.

Hvorfor Hilti

Hilti er en af verdens mest innovative virksomheder inden for byggeri med mere end 34.000 medarbejdere fordelt på 120 lande. Med vores mål Making Construction Better som drivkraft arbejder vi målrettet på at lære, udvikle os og finde nye måder at skabe langsigtede resultater på. Hos Hilti får du mulighed for at udnytte dine styrker, samarbejde med et globalt og inkluderende team og tage ansvar for udfordringer, der virkelig gør en forskel. Her kan du omsætte dine ideer og præstationer til konkrete resultater og udvikle dig personligt og professionelt gennem formål, engagement og teamwork.

Forpligtelse til inklusion

Hos Hilti er inklusion en grundsten i vores kultur og måde at samarbejde, lede og udvikle os på. Vi værdsætter mangfoldige perspektiver og skaber et miljø, hvor alle føler sig velkomne og kan bidrage. Vi sikrer, at hver stemme bliver hørt, og at alle medarbejdere kan gøre en forskel. Det gør vores teams stærkere, styrker innovation og hjælper os med at gøre byggeriet bedre sammen.

Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu” og uploade dit CV samt en kort motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview og derefter en personlig samtale.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte DKTeamRecruiting@hilti.com.

Det kan du forvente, efter du har søgt:

  • Alle ansøgninger gennemgås personligt af vores rekrutteringsteam.
  • Når du har sendt din ansøgning, modtager du automatiske bekræftelser og løbende opdateringer fra vores system, som administreres af vores rekrutteringsteam.
  • Vi bestræber os på at vende tilbage til dig inden for 2-3 uger, med forbehold for travle perioder eller ferie.
  • På grund af mange ansøgninger kan vi desværre ikke tilbyde personlig feedback til kandidater, der ikke går videre efter den indledende screening.

Operações Globais

Trabalhar com um líder de mercado que gerencia todo o ecossistema de produtos desde a fabricação até logística e pós-venda.

Trabalhar com um líder de mercado que gerencia todo o ecossistema de produtos desde a fabricação até logística e pós-venda.

Ver Mais