Saltar al contenido principal

Finance Student Worker

Hvad er din rolle?

Vil du udfordre dig selv i en international virksomhed, hvor dine analyser og indsigter understøtter forretningskritiske beslutninger. Som Finance Student Worker hos Hilti bliver du en del af vores finansteam, hvor du får ansvar fra første dag, arbejder tæt sammen med forretningen og udvikler dine kompetencer inden for både økonomisk analyse og kreditstyring.

Hos Hilti investerer vi i din faglige og personlige udvikling, og for den rette kandidat kan stillingen være første skridt mod en karriere i finans, enten i Danmark eller et af vores internationale kontorer.

Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi er engageret i at skabe bæredygtige løsninger gennem hele byggecyklussen og har en ambitiøs strategi om at blive den mest bæredygtige aktør i branchen. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at forstå deres behov og levere skræddersyede løsninger, der er både miljømæssigt og økonomisk ansvarlige. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi internationale udviklingsmuligheder både på tværs af fagområder og geografier. Hos Hilti investerer vi i vores medarbejderes udvikling gennem målrettet træning og karriereplanlægning.

Hvad går jobbet ud på?

Som Finance Student Worker vil du bidrage med data, analyser og opfølgninger, der understøtter sunde kundeforhold og datadrevne beslutninger. Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Analyse og vurdering af kreditrisici for både nye og eksisterende kunder
  • Opfølgning på betalinger og kundedialog i samarbejde med salgsafdelingen
  • Udarbejdelse af rapporter og dashboards, der giver indsigt i kunders økonomiske situation
  • Understøttelse af forecasts- og budgetprocesser med datagrundlag og beregninger
  • Bidrag til optimering af interne processer og brugen af økonomisystemer
  • Mulighed for at deltage i mindre analyseopgaver eller forbedringsprojekter

I rollen får du en unik mulighed for at anvende din faglige viden i praksis og samtidig få indsigt i, hvordan økonomiske analyser og kreditstyring spiller en central rolle i den kommercielle drift af en international virksomhed. 

Hvad tilbyder vi?

- Struktureret udvikling: Du får en individuel udviklingsplan og løbende feedback, der sikrer, at du udvikler dig både fagligt og personligt.
- Skræddersyet introduktionsforløb: Du får ved din opstart et introduktionsprogram, der guider dig igennem dine første måneder i rollen og klæder dig godt på til at varetage dine arbejdsopgaver.
- Fleksible arbejdstider: Din uddannelse er vigtig, og derfor tilbyder vi arbejdstider, der er tilpasset dit studie, med en forventet arbejdstid på 15 timer om ugen (vi tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder).
- Karriereudvikling: Mulighed for fastansættelse efter endt studie enten i Danmark eller i et af vores 120+ andre lande.
- Stærkt studenterfællesskab: Du bliver en del af et Student Worker-netværk på ti personer, som mødes om sociale aktiviteter både i og uden for arbejdstiden. 

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for økonomi, finans, regnskab eller beslægtede områder.
  • Har en stærk analytisk profil, er detaljeorienteret, og trives med at håndtere kompleksitet og store datamængder.
  • Er proaktiv og trives med at samarbejde på tværs af funktioner.
  • Har gode Excel-kompetencer og interesse for ERP-/økonomisystemer.
  • Er flydende i dansk og engelsk.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Dette er din chance for at få praktisk erfaring i et globalt finansmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med finansielle processer, der driver virksomheden frem. Hos Hilti får du ikke kun mulighed for at udvikle dine faglige færdigheder, men også for at opbygge et netværk og få indsigt i, hvordan en international virksomhed opererer. Vi er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed og tilbyder en kultur, der støtter personlig og professionel udvikling.


Du kan søge stillingen ved at uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter inviterer vi udvalgte kandidater til en samtale hos os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte DKTeamRecruiting@hilti.com .
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater at søge stillingen.

Áreas Corporativas

Únete al equipo que mantiene el avance de un líder del mercado, aumentando nuestra capacidad, guiando nuestro crecimiento y gestionando el riesgo.  

Únete al equipo que mantiene el avance de un líder del mercado, aumentando nuestra capacidad, guiando nuestro crecimiento y gestionando el riesgo.   

Ver más