Skip to main content

Customer Service Team Leader

  • Hvidovre, Københavnsområdet, Danmark
  • Kundeservice
  • Erfarne Fagfolk
  • WD-0030090
  • Apply Now

Hvad er din rolle?

Er du klar til at lede et dynamisk team af kundeserviceeksperter i en global virksomhed, der sætter standarden for innovation og bæredygtighed i byggebranchen? Hos Hilti søger vi en passioneret teamleder, der brænder for at udvikle medarbejdere og levere kundeservice i verdensklasse. Sæt dit præg på vores succes og få mulighed for enestående professionel udvikling på en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Hvem er Hilti?

I Hilti er vi stolte af at udvikle og levere innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig og opbygge deres karriere nationalt såvel som internationalt.

Vi stræber efter at være den mest bæredygtige aktør i branchen og prioriterer miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Vi ønsker at gøre vores kunders forretning mere bæredygtig og blive deres foretrukne bæredygtighedspartner.

Hvad går jobbet ud på?

Som Teamleder for vores kundeserviceafdeling vil du lede og udvikle vores dygtige team af kundeservicemedarbejdere.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Ledelse og udvikling : Lede, motivere og udvikle dit team af kundeservicemedarbejdere ved at sætte mål, facilitere udviklingssamtaler og sikre kontinuerlig træning og coaching.
  • Operationel support : Tilbyde dag-til-dag operationel support for at forbedre teamets præstation og kompetencer inden for kundeservice.
  • Strategisk planlægning: Identificere og implementere strategier og initiativer, der driver vækst og øger kundetilfredshed.
  • Kundeinteraktion: Sikre, at teamet leverer enestående kundeoplevelser ved at håndtere komplekse forespørgsler og problemer hurtigt og effektivt. 

Hos Hilti har vi en enestående sammensætning af mennesker, som vi mener skaber et mere dynamisk, innovativt og produktivt team. Vi værdsætter mangfoldighed, da det fremmer kreativitet og styrker vores virksomhedskultur.

Hvad tilbyder vi?

I Hilti arbejder vi struktureret med medarbejderudvikling, og du vil derfor få en enestående mulighed for at udvikle dig professionelt og personligt. Hvert år vil du blive præsenteret for en detaljeret udviklingsplan, der sikrer, at du vokser i din rolle, og støttes og guides, så du kan realisere dine karrieredrømme. Når du starter i rollen, vil du desuden gennemgå et skræddersyet introduktionsprogram, der klæder dig på til at varetage stillingen.

Hilti tilbyder en konkurrencedygtig løn og en række fordele såsom en fordelagtig pensionsordning, sundhedsforsikring og motionsbidrag. Dertil har vi i Hilti forpligtet os til at give vores medarbejdere lige ansættelsesmuligheder og lige løn uanset baggrund.

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med kundeservice, herunder ledelse af teams, målsætning, performanceforbedring og coaching.
  • Har evnen til at udvikle initiativer til at optimere serviceprocesser.
  • Har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • Har en relevant bacheloruddannelse og/eller erhvervserfaring inden for kundeservice og ledelse. 

Hvorfor skal du søge stillingen?

Hilti er en rummelig og fleksibel arbejdsplads med en kultur, der danner ramme om et unikt arbejdsmiljø som resultat af personlig performance, teamwork og støtte. Vi fik i 2023 kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at sende en mail til DKTeamRecruiting@hilti.com eller kontakte Customer Service & Operational Excellence Manager, Tina Rahr Høgenhaven på +45 30 57 59 79.

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater uanset baggrund at søge.