Fortsæt til Indhold

Project & Event Management Student Worker

Hvad er din rolle?

Er du klar til en enestående karrieremulighed, hvor du kommer helt tæt på beslutningstagerne i en global virksomhed? Som Project & Event Management Student Worker bliver du en nøgleperson for vores ledelsesgruppe i Hilti Danmark, med ansvaret for nogle af vores største interne events samt at lede projekter og eje processer relateret til medarbejderengagement. Hvis du har ambitioner om en karriere med ansvar, udvikling og læring, og vil være en del af en virksomhed, der sætter standarden inden for innovation og bæredygtighed i byggebranchen, så er denne stilling skræddersyet til dig.

Hvem er Hilti?

Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig nationalt og internationalt.

Hvad går jobbet ud på?

Som Project & Event Management Student Worker vil du indgå i et tæt samarbejde med vores ledelsesgruppe og kollegaer i marketing, HR og salg. Du vil få gode muligheder at udvikle bredt netværk på tværs af hele organisationen og få godt indblik i vores forretning, branche og Hilti som arbejdsplads. Stillingen giver dig praktisk erfaring med at støtte strategiske initiativer og projektledelse. Dine primære ansvarsområder inkluderer:

- Projektledelse : Planlægge og gennemføre events og projekter, såsom Kick off, internationale møder, interne workshops, samt udvikling og markedsføring af vores arbejdsplads og brand.
- Præsentationer og rapporter : Udarbejde præsentationer og mødereferater, der sikrer opfølgning og overblik over vigtige projekter.
- Kommunikation og koordination : Være bindeled mellem vores ledelsesgruppe og interne såvel som eksterne interessenter, og sørge for klar og effektiv kommunikation på tværs af organisationen.
- Drive engagement og involvering : At i tæt samarbejde med HR sikre involvering, fokus på medarbejderoplevelse samt engagerende kommunikation indenfor egne ansvarsområder, for at understøtte vores ambition om at være en fantastisk arbejdsplads for alle

Denne stilling giver dig erfaring fra en global virksomhed og opbygge et netværk, der er med til at forme din videre karriere i Hilti. Du vil være en del af vores Strategic Marketing-team, hvilket giver godt indblik i hvordan vi driver salg og marketing samt indblik i vores organisation, forretning og i byggebranche. Efter endt uddannelse tilbyder vi en række karrieremuligheder, bl.a. gennem vores graduate-programmer eller specialiststillinger.

Hvad tilbyder vi?

Hos Hilti tilbyder vi en spændende og alsidig hverdag, hvor du vil samarbejde med en bred vifte af interessenter. Vi arbejder struktureret med medarbejderudvikling, og som ansat får du derfor en enestående mulighed for at udvikle dig fagligt og professionelt. Hvert år vil du blive præsenteret for en detaljeret udviklingsplan, der sikrer, at du vokser i din rolle. Du vil desuden gennemgå et skræddersyet introduktionsprogram, når du starter i rollen.

Din uddannelse kommer i første række, så arbejdstiderne vil være fleksible og tilpasset dit studie, men vi forventer i gennemsnit 15 timer om ugen. Vi vil naturligvis tage højde for eksamensperioder.

Vi forestiller os, at du:

- Er i gang med en kandidatuddannelse inden for f.eks. marketing, kommunikation, international business, statskundskab eller lignende.
- Har opnået gode resultater under dit studie og en stærk faglig forståelse inden for dit felt.
- Har erfaring med projektarbejde fra studieprojekter, praktik eller tidligere jobs.
- Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidigt.
- Har gode kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk og kan formidle komplekse oplysninger klart og præcist.
- Er fortrolig med Microsoft Office-pakken og gerne analyseværktøjer.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Denne stilling giver dig en unik mulighed for at få værdifuld erfaring med at arbejde tæt på beslutningstagere i en international virksomhed. Du bliver en del af en organisation, der prioriterer udvikling, samarbejde og en stærk virksomhedskultur. Stillingen er desuden et springbræt til en fuldstidsstilling hos Hilti efter endt studie - eksempelvis gennem vores graduate-programmer eller specialiststillinger. 


Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på DKTeamRecruiting@hilti.com .

I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater at søge stillingen.

Copy Of Copy Of Copy Of Copy Of Copy Of Hilti Tonic Dubai Jennafoxton 02 02 22 173

Global Operations

Arbejd med en markedsleder der styrer hele produktøkosystemet fra fremstilling til logistik og eftersalg service.

Arbejd med en markedsleder der styrer hele produktøkosystemet fra fremstilling til logistik og eftersalg service.

Se Mere